Behandling af personoplysninger m.v.
SOS International indsamler og behandler en række oplysninger om dig, når vi behandler dine sager og henvendelser. Formålet med behandlingen af oplysninger om dig er at yde vejhjælpsassistance til dig under din vejhjælpsaftale. Læs her hvordan vi behandler dine personoplysninger.
SOS International collects and processes personal data about you, when we handle your cases and requests. The purpose of the processing of information about you is to deliver roadside assistance services to you in relation to your roadside agreement. Read more here.
Juridske dokumenter
Personoplysninger
Privacy notification
App vilkår
Samtykke til behandling af personoplysninger – SOS Dansk Autohjælp – Vejhjælp
Version 2 – 16. september 2020
1 SAMTYKKE TIL BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER
Ved at downloade og/eller forsætte med at bruge SOS Dansk Autohjælp - Vejhjælp (”appen”) leveret af SOS Dansk Autohjælp A/S (”SOS DAH”, ”vi”, ”os” eller ”vores”), giver du samtykke til, at vi må behandle dine oplysninger som anført nedenfor.
1.1 HVILKE OPLYSNINGER ANVENDER VI OG HVORFOR?
I appen og via din enhed indsamles og behandles personoplysninger, herunder dit navn, telefonnummer, og bilens nummerplade, samt lokationsoplysninger (GPS), hvis funktionen lokalitetstjenester er slået til på din enhed.
Derudover bedes du angive dit foretrukne værksted.
Oplysningerne bliver i appen og er kun tilgængelige for dig, indtil du aktivt anmoder om vejhjælpsassistance og i den forbindelse bliver bedt om at angive din lokation baseret på GPS’en i din mobiltelefon. Når du anmoder om vejhjælp vil du blive bedt om at bekræfte de oplysninger, du har indtastet i forbindelse med installation af appen. Herefter bliver oplysningerne tilgængelige for SOS DAH.
Oplysningerne i appen indsamles og behandles af SOS DAH i forbindelse med levering af vejhjælp og opbevares i vores sagssystem. Oplysningerne vil kun blive videregivet til vores assistancepartnere i forbindelse med udførelse af vejhjælpsassistance.
Oplysninger der indsamles i forbindelse med brug af appen vil også kunne bruges til statistiske formål og med henblik på at forbedre vejhjælpsydelserne, bl.a. ved brug af Google Analytics, som leveres af Google Inc. i USA.
1.2 TILBAGEKALDELSE AF DIT SAMTYKKE
Du kan tilbage dit samtykke ved at afinstallere appen eller kontakte SOS DAH (se kontaktinfo på link nedenfor)
1.3 YDERLIGERE INFORMATION
Du kan finde mere information om håndtering af persondata i afsnittet om dette nedenfor.
Behandling af personoplysninger i SOS Dansk Autohjælp – Vejhjælp
1 BEHANDLING AF DINE PERSONOPLYSNINGER
I forbindelse med din brug af SOS Dansk Autohjælp – Vejhjælp (”appen”) indsamler og behandler SOS Dansk Autohjælp (”SOS DAH”) en række oplysninger om dig i. Formålet med behandlingen af oplysninger om dig er at give adgang til en række vejhjælpsydelser i appen. SOS DAH er dataansvarlig, når vi behandler dine oplysninger i appen.
2 HVILKE OPLYSNINGER BEHANDLER VI?
SOS DAH behandler oplysninger om dig, som du selv angiver, når du anmoder om assistance via appen. Derudover indhenter og videregiver vi oplysninger fra og til leverandører vi samarbejder med, herunder IT-leverandører og andre samarbejdspartnere i vores leverandørnetværk.
Vi har behov for følgende oplysninger om dig, for at kunne yde assistance:
(i) Navn
(ii) Telefonnummer
(iii) Nummerplade
(iv) Dit køretøjs aktuelle lokation
Derudover har vi brug for at du oplyser dit foretrukne værksted, så vi kender din foretrukne destination ved behov for bugsering til et værksted.
3 HVAD BRUGES OPLYSNINGERNE TIL?
Formålet med behandlingen af oplysninger om dig er, at:
(i) Dit navn benyttes for at vi kan vide, hvem du er
(ii) Dit telefonnummer skal vi bruge, så vi kan ringe dig op, når du anmoder om assistance
(iii) Din nummerplade benytter vi til at præcisere, hvilket køretøj, som anmoder om assistance
(iv) Din lokation er vigtig, så vi ved, hvor vi skal sende vores assistance hen
Hvis du anmoder om vejhjælpsassistance via appen enten i eller uden for EU/EØS, kan du læse mere om SOS DAHs behandling af oplysninger på vores alarmcentral og i vores leverandørnetværk her.
Ud over ovenstående formål kan Google Inc. indsamle personlige oplysninger baseret på din aftale med dem, især til statistiske formål og geo-lokation. Deres indsamling af dine personlige data er ikke underlagt denne privatlivspolitik eller et samtykke, der gives til os.
4 BEHANDLINGSGRUNDLAGET
Når SOS DAH modtager din anmodning om assistance, behandler vi dine oplysninger med hjemmel i databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra, b, c, d og f, og art. 87 alt efter karakteren af den leverede ydelse. SOS DAHs legitime interesser, som begrunder behandlingen efter artikel 6, stk. 1, litra f er navnlig at kunne behandle klager, varetage vores økonomiske interesser og kvalitetssikring.
Retsgrundlaget for indsamling og behandling af personoplysninger vedrørende geografisk lokation og analyse er dit samtykke, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a.
Retsgrundlaget for overførslen til Google Inc. er Google Inc.s compliance med EUs Standard Contractual Clauses for overførsel af personoplysninger mellem EU medlemslande og lande udenfor EU, hvorefter overførslen giver et passende beskyttelsesniveau.
5 HVOR LÆNGE BEHANDLES DINE OPLYSNINGER?
Når du installerer og bruger appen, bliver oplysningerne gemt lokalt på din mobiltelefon eller enhed. Vi bruger kun oplysninger om dig fra appen, når du aktivt anmoder om assistance. I det øjeblik, du sletter appen, vil dine oplysninger relateret til denne app blive slettet.
I øvrigt opbevares dine anmodninger om vejhjælp ikke på en måde hos SOS DAH, der gør det muligt at identificere dig, i længere tid end det er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne lovligt behandles.
6 HVORDAN BESKYTTER VI DINE OPLYSNINGER?
SOS International er ISO-certificeret. Hos SOS International lægger vi afgørende vægt på kvalitet og informationssikkerhed, og sikrer dermed beskyttelsen af dine personoplysninger. Vi er derfor stolte af vores certificeringer, herunder ISO9001 for kvalitet, ISO27001 i informationssikkerhed og ISO27701 for håndtering af personoplysninger.
Vi benytter tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte dine personoplysninger mod utilsigtet tab, ændring, destruktion og mod, at de kommer uvedkommende til kendskab eller i øvrigt behandles i strid med lovgivningen. Vores sikkerhedsprocedurer bliver løbende revideret på baggrund af den teknologiske udvikling.
7 ÆNDRINGER TIL VILKÅR
Denne privatlivspolitik om behandling af personoplysninger gælder (sammen med vores brugervilkår) for din brug af appen, er til rådighed via din mobiltelefon eller anden enhed. Vi kan af og til ændre denne privatlivspolitik. Hvis vi ændrer den, vil en opdateret version blive gjort tilgængelig gennem et link i appen, så du til enhver tid har adgang til den gældende politik.
8 DINE RETTIGHEDER
Du har ikke pligt til at dele dine oplysninger med SOS DAH. Såfremt du undlader at dele oplysninger med os, som er nødvendige i forbindelse med brug af appen og din assistancesag, kan dette have betydning for vores mulighed for levere serviceydelserne.
For behandling af personoplysninger baseret på dit samtykke har du ret til at tilbagekalde dit samtykke. Hvis du tilbagekalder dit samtykke vedrører dette alene vores behandling af dine personoplysninger fremadrettet. Du kan trække dit samtykke tilbage ved at ændre indstillingerne i appen i profilmenuen.
Du har efter databeskyttelseslovgivningen ret til at få information om og gøre indsigelse mod behandlingen af dine personoplysninger. På anmodning har du ret til at få berigtiget, slettet eller blokeret oplysninger, som er er urigtige, vildledende eller behandlet i strid med lovgivningen. Herudover har du ret til dataportabilitet.
Hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder, skal du henvende dig til SOS DAH via vores hjemmeside, https://www.dah.dk/vejhjaelp/kundeservice/
Du kan klage over vores behandling af dine oplysninger til Datatilsynet. Du kan finde Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.
SOS DAH har en Databeskyttelsesrådgiver (DPO), som kan kontaktes på følgende e-mailadresse: dataprotectionofficer@sos.eu.
SOS International DK A/S (SOS Dansk Autohjælp A/S), Oluf Palmes Alle 18, 8200 Aarhus N. CVR: 17738739. Kundeservice: 7010 8092
Brugervilkår – SOS Dansk Autohjælp – Vejhjælp
Version 2 – 16. september 2020
Vi beder dig læse disse vilkår grundigt igennem, særligt pkt. 4 om ansvarsbegrænsning, inden du bruger SOS Dansk Autohjælp - Vejhjælp (“appen”) leveret af SOS Dansk Autohjælp A/S (“SOS DAH”, “vi”, ”os” eller ”vores”).
Ved at downloade og bruge appen på din mobile enhed, f.eks. en mobiltelefon, accepterer du de vilkår, der er beskrevet nedenfor. Hvis du ikke er indforstået med disse vilkår, skal du undlade at bruge appen og afinstallere den.
1 OM SOS DANSK AUTOHJÆLP – VEJHJÆLP
Appen indeholder følgende funktioner:
- Mulighed for at anmode om vejhjælpsassistance døgnet rundt
- Adgang til oplysninger om din nummerplade, dit mobilnummer og dit foretrukne værksted
- Mulighed for at sende din lokation, hvis du får brug for assistance
En forudsætning for brug af appen er, at du har et abonnement hos SOS Dansk Autohjælp eller en gældende forsikring med vejhjælp, som håndteres af os.
1.1 VEJHJÆLP
Uanset hvilket problem, du oplever med dit køretøj, kan du få rådgivning og assistance fra vores professionelle assistancekoordinatorer og netværk af assistancepartnere. Vores assistancepartnere kan ofte hjælpe dig på stedet, alternativt bugsere dit køretøj på værksted og sikre, at du og eventuelle passagerer kan rejse videre.
1.2 OMKOSTNINGER OG UDGIFTER
Appen er gratis for alle, der har et abonnement hos SOS DAH eller en gældende forsikring med vejhjælp, som håndteres af os. Der kan være en udgift til datatrafik til dit teleselskab, afhængigt af dit mobilabonnement.
Har du ikke et abonnement eller en forsikring med vejhjælp, kan assistancekoordinatoren eller vores assistancepartnere oplyse en pris eller hvordan prisen beregnes i forhold til den ydelse, du har brug for.
2 POSITIONSVISNING
Når appen bruges til at anmode om assistance vil den vise din aktuelle (anslåede) position. Det forudsætter, at funktionen lokalitetstjenester er slået til på din enhed, og at du har givet samtykke på appen til, at den må bruge dine positionsdata.
Visning af position kræver anvendelse af enhedens GPS-position og adgang til telekommunikationsnetværket. Om den viste position er korrekt eller nøjagtig afhænger således af din enhed og telekommunikationsnetværkets dækning. Sammenlign oplysningerne i appen med omgivelserne, og hold øje med eventuelle skilte, hvis du er tvivl.
Er du fortsat i tvivl om, hvorvidt din positionsvisning er korrekt, bør du i stedet ringe til vagtcentralen og anmode om assistance.
3 RETTIGHEDER
Appen ejes og kontrolleres af SOS DAH, og den er beskyttet af gældende lovgivning om immaterielle rettigheder, herunder, men ikke begrænset til, ophavsret, varemærker, designrettigheder osv. Dette gælder også tekst, grafik og ikoner osv. inkluderet i appen. Vi forbeholder os alle rettigheder til appen og dens indhold og funktionalitet, og intet heri giver dig ret til at bruge disse rettigheder, udover hvad der udtrykkeligt fremgår af disse vilkår.
Appen er til dit eget personlige brug. Vi tildeler dig en tidsbegrænset, ikke-eksklusiv, uoverdragelig, ikke-underlicenserbar brugsret til appen, til anvendelse på enhver mobiltelefon eller enhed, der ejes eller anvendes af dig. Appen er tilpasset dit personlige brug og det køretøj, der er registreret i appen.
Med mindre det følger af ufravigelig lovgivning, er det ikke tilladt at uddrage kildekoden fra appens software, oversætte appens sprog til andre sprog eller skabe afledte versioner af appen. Dette gælder også for tredjepart, som måtte handle på dine vegne.
4 ANSVARSBEGRÆNSNING
Hvis du oplever problemer med appen, er du altid velkommen til at kontakte SOS DAH.
Følgende ansvarsbegrænsning gælder i den udstrækning, som er tilladt ifølge gældende lovgivning,
i) vi tilbyder appen, som den er og forefindes og uden nogle udtrykkelige eller stiltiende garantier,
ii) vi garanterer ikke, at brug af appen kan ske uden driftsforstyrrelser eller andre tekniske fejl, eller at eventuelle fejl i appen vil blive udbedret,
iii) vi påtager os intet ansvar for informationers nøjagtighed, fuldstændighed eller egnethed til et særligt formål,
iv) brug af appen og dens indhold sker på din egen risiko, herunder brug af funktionalitet og indhold baseret på mobiltelefonens eller enhedens lokationsoplysninger, og
v) vi fraskriver os alt ansvar i forbindelse med brug af appen eller dens indhold, herunder alt ansvar for skader eller tab, som måtte opstå direkte eller indirekte som følge af brug af appen eller dens indhold, herunder på grund af ventetid eller andre hændelser som følge af fejlagtig eller unøjagtig angivelse af lokation eller manglende adgang til telekommunikationsnetværket.
5 ÆNDRINGER I DISSE VILKÅR
Vi forbeholder os til enhver tid ret til at ændre disse vilkår. I så fald vil en opdateret version blive gjort tilgængelig i appen. De opdaterede vilkår træder i kraft umiddelbart efter, at de er gjort tilgængelige, og de gælder for din fortsatte brug af appen. Fortsat brug af appen udgør således din accept af de ændrede vilkår.
Det er dit ansvar at holde dig orienteret om gældende vilkår, så du er opmærksom på eventuelle opdateringer.
6 LUKNING AF ADGANG
Hvis vi af en eller anden grund vurderer, at du ikke har overholdt disse vilkår, kan vi efter eget skøn øjeblikkeligt og uden foregående varsel annullere eller lukke for din adgang til appen. Dette gælder også, hvis vi beslutter at lukke for appen i sin nuværende form.
7 LOVVALG OG VÆRNETING
Disse vilkår reguleres af dansk ret. Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med disse vilkår, herunder disses eksistens, gyldighed eller ophør, skal afgøres ved de almindelige domstole i Danmark.
8 KONTAKT
Har du spørgsmål til appen eller disse vilkår er du velkommen til at kontakte os.
SOS Dansk Autohjælp A/S, Olof Palmes Allé 18, 8200 Aarhus N. CVR: 17738739. Telefon: +45 7010 8092
Tilgængelighed
Tilgængelighedserklæring for www.dah.dk
Hos SOS Dansk Autohjælp ønsker vi, at alle vores kunder skal kunne bruge vores hjemmeside, uanset deres evner eller behov. Vi arbejder løbende på at forbedre tilgængeligheden af vores webshop, så den overholder kravene i den nye tilgængelighedslov, der træder i kraft den 28. juni 2025.
Hvordan vi opfylder tilgængelighedskravene
For at sikre tilgængeligheden på vores hjemmeside følger vi retningslinjerne i Web Content Accessibility Guidelines (WCAG) 2.1, niveau AA. Dette inkluderer:
- Tydelig navigation: Vores hjemmeside er designet med fokus på brugervenlig navigation, der kan tilgås med både mus, tastatur og skærmlæsere.
- Tekstalternativer: Billeder og andre ikke-tekstuelle elementer har beskrivende tekstalternativer for at gøre indholdet tilgængeligt for brugere med synshandicap.
- Kontrastforhold: Vi sikrer tilstrækkelig kontrast mellem tekst og baggrund for at gøre det nemmere at læse indholdet.
- Responsivt design: Vores hjemmeside fungerer på forskellige enheder og skærmstørrelser, så du kan handle nemt både på computer, tablet og mobil.
Feedback og kontakt
Vi arbejder hele tiden på at forbedre tilgængeligheden af vores hjemmeside. Hvis du oplever problemer, eller har forslag til, hvordan vi kan blive bedre, er du meget velkommen til at kontakte os.
Klageadgang
Hvis du ikke er tilfreds med vores håndtering af en tilgængelighedsrelateret forespørgsel, kan du klage til Sikkherdsstyrelsen. Vi håber dog, at vi sammen kan finde en løsning.
Status for tilgængelighed
Denne erklæring er sidst opdateret den 25 November 2024 og vi vil løbende opdatere den, når vi implementerer nye forbedringer.