Vejen til en god bilferie: 7 gode råd og udførlig huskeliste

Publiceret:2/5 - 2024
Skrevet af:Benjamin
Læsetid6 min.
Bil set fra siden. 3 børn i bilen.

Drømmer du om en ferie, hvor du styrer tempoet og hvor du kan udforske verden på dine egne betingelser? Så er en kør-selv-ferie måske det perfekte valg for dig.

Autoredder der står og smiler

Ved at sætte dig bag rattet, åbner du døren til et hav af muligheder, hvor du har friheden til at vælge din egen rute, stoppe hvor og hvornår du vil, og tilpasse din rejseplan uden tidsbegrænsninger.

En af de største fordele ved en kør-selv-ferie er netop denne frihed til at udforske på egen hånd. Du er ikke bundet af stramme rejseplaner eller begrænsninger fra offentlig transport. I stedet kan du følge din egen rytme, stoppe for at beundre smukke udsigter, besøge små landsbyer eller bare slappe af og nyde naturen uden stress og jag.

Men din bilferie kan hurtigt gå fra fantastisk til fiasko, hvis du og din bil ikke er ordentligt forberedt. Og der er intet værre end at stå overfor uventede problemer, der kunne have været undgået med en smule forudgående planlægning.

Derfor er det afgørende at sikre, at din bil er i topform, før du begiver dig ud på vejen. Ved at tage dig tid til at forberede både dig selv og din bil ordentligt, kan du minimere risikoen for problemer undervejs og maksimere fornøjelsen på din kør-selv-ferie. 

Lad os sammen udforske, hvordan du bedst forbereder din bil til at sikre, at din næste bilferie bliver en succesoplevelse fra start til slut.

7 råd til kør-selv-ferie i Europa

Hvis du ikke har den store erfaring med bilferier og gerne vil blive klogere på, hvordan du forbereder dig bedst, er det din heldige dag.

I en særlig video har vores erfarne autoredder Frederik samlet syv uvurderlige råd, der kan være med til at gøre din næste kør-selv-ferie til en uforglemmelig oplevelse. Rådene dækker alt fra forberedelse af bilen inden afrejse til smarte tips undervejs, der kan sikre en problemfri rejse gennem smukke landskaber og spændende destinationer. 

Lad os dykke ned i disse syv essentielle råd og forberede dig på den ultimative kør-selv-oplevelse i Europa.

1

Tag forbi mekanikeren inden afrejse, så du er sikker på en bil i topform

Hos SOS Dansk Autohjælp anbefaler vi altid, at man svinger forbi mekanikeren, inden man tager på bilferie. Her bør du få tjekket op på diverse væsker, at du har korrekt oliestand og at dit dæktryk er hvor det skal være.

2

Pak bagagerummet ordentligt

Når du skal sydpå, er det vigtigt at pakke bagagerummet ordentligt. Tit skal der mange ting med, og pakker du det ikke rigtigt, kan det tit blive noget rigtig rod.

Tunge ting skal altid være nederst, og så langt inde som muligt. Er der genstande, som skal bruges undervejs, bør du placere dem øverst, så de er nemt tilgængelige, og så du undgår for meget roden rundt i bagagerummet.

Selvom du skal have mange ting med, er det også vigtigt, at du ikke pakker for højt. Gør du det, vil du potentielt ikke kunne se ud af bagruden, hvilket er noget skidt i forhold til dine orienteringsmuligheder.

3

Vær opmærksom på miljøzoner

I nogle europæiske byer har man indført miljøzoner, som gør sig gældende for de lidt ældre biler, som vil have forbud mod at køre derind. Det er derfor meget vigtigt, at du undersøger, hvorvidt der er miljøzoner i de byer, du passerer på din bilferie.

Det kan nemlig være noget så kedeligt at komme hjem fra en dejlig ferie, helt glad og afslappet, for så at opdage, at man har fået en bøde for at køre i en miljøzone.

Det er også vigtigt at få købt sig en vignette, som er et klistermærke til forruden, som viser at man har betalt for de betalingsveje, som der er mange af rundt omkring i Europa.

Du kan læse alt om miljømærkater og motorvejsmærkater, og bestille skiltene via Forenede Danske Motorejere.

4

Få lavet aircondition-service inden afrejse

Går turen sydpå i løbet af de varme sommermåneder, kan det blive ret så varmt. Derfor bør du tjekke, at din aircondition fungerer inden afrejse. På den måde undgår du at skulle sidde i en 35 grader varm bil med utilfredse børn på bagsædet.

5

Hav hovedet med dig, når du tanker

Selvom en bilferie for det meste er dejlig, kan der forekomme stressende momenter. Derfor skal du sikre, at du er helt skarp i hovedet, når du tanker, så du undgår at hælde den forkerte type brændsel på din bil.

Er uheldet ude, bør du undgå at starte motoren og tilkalde vejhjælp.

6

Læs op på reglerne i destinationslandet, samt de lande du passerer undervejs

Det er vigtigt at holde styr på de forskellige regler, der er i de lande, du passerer på vejen mod din destination. Hold derfor øje med de forskellige hastighedsgrænser, parkeringsregler og vejafgifter, så du får en god og sikker ferie.

7

Husk en ekstranøgle til bilferien

Det er altid en god ide at have en ekstranøgle til bilen med sig på bilferie. På den måde undgår du problemer som at låse nøglen inde i bilen. På samme måde er du bedre dækket ind, hvis dine oprindelige bilnøgler bliver væk. Har du ekstranøgle med, skal du selvfølgelig huske, at den skal placeres i et andet bundt end de oprindelige nøgler. 

Huskelisten til bilferien

Når bilferien begynder, hvad end det er inden- eller udenfor Europas grænser, er der en række dokumenter, som er nødvendige at have med på turen.


Nogle af dem er absolutte ‘musthaves’, mens andre er valgfrie.

Vejhjælp i udlandet

Hvis uheldet involverer bilen, er du med et SOS Dansk Autohjælp Super abonnement sikret vejhjælp i Europa, hvis uheldet skulle være ude. 

Har du akut brug for vejhjælp kan du altid ringe til +45 70 10 50 52.

Bilens originale registreringsattest

Først og fremmest skal du have bilens originale registreringsattest med på kør-selv-ferien.

Det er et af de påkrævede dokumenter, og man kan ikke nøjes med en kopi. Kører du i en bil af ældre dato, skal du medbringe hele attesten, hvor du kan nøjes med kun at tage del 1 med, hvis din bil er udstedt efter 05/12-2005.

Skal du udenfor EU/EØS-landene, er det vigtigt at have det internationale købercertifikat med. Dette certifikat er en oversættelse af din registreringsattest til alle sprog.

 

Pas af alle i familien

Derudover er det vigtigt at huske pas af alle rejsende, når turen går udenfor Danmarks grænser. Du er forpligtet til at have dit pas på dig under hele udlandsopholdet, og det er nødvendigt, at passet er gyldigt.


Det vil sige, at udløbsdatoen på passet skal ligge senere end din hjemrejsedato. Det er derfor en god ide at tjekke om familiens pas skal fornyes, inden I rejser.

Har du børn med på kør-selv-ferien, skal du også have pas med af dem. Du kan bestille pas på borger.dk.

Dyrepas

Hvis de firbenede skal med på bilferien, skal du også huske et dyrepas til dem. I EU er der regler for at hunde, katte og fritter, som ledsager deres ejer ved ind- og udførsel inden for EU, skal have et EU selskabsdyrspas.

Passet udstedes kun af bemyndige dyrlæger. Læs mere om passet til kæledyr hos Fødevarestyrelsen.

Pillepas
Hvis du bruger receptpligtig medicin, som indeholder euforiserende stoffer, skal du have et pillepas med på bilferien.

Du har selv ansvaret for at undersøge, hvilke regler der gælder for medbringelse af medicin til eget brug til det pågældende land. Denne information finder du på landets ambassade eller repræsentationen i Danmark.

Du kan læse mere om at rejse med medicin og reglerne herfor på Sundhedsministeriets hjemmeside.

Visa eller øvrige tilladelser

På bilferien udenfor EU/EØS kan du skulle bruge visa eller andre særlige tilladelser i bestemte lande.

Det er derfor en god ide at tjekke Udenrigsministeriets hjemmeside inden afrejse. 

Kørekort

Det er også nødvendigt at medbringe et fysisk kørekort på chaufførerne. Det er et dokument, som man sjældent glemmer, når man skal køre bil, men hvis du skal på længere bilferier, kan det være en god ide at tjekke udløbsdatoen på dit kørekort.

Du kan læse mere om fornyelse af kørekort på borger.dk. Vi gør her opmærksom på at kørekort-appen kun gælder i Danmark.

 

Vær også opmærksom på, at hvis du rejser udenfor EU’s grænser, skal du muligvis også have et internationalt kørekort. Du kan læse mere om det internationale kørekort og bestille hos borger.dk.

EU-sygesikringsbevis

Skulle uheldet være ude, er det vigtigt at have sit EU-sygesikringskort med på rejsen. Det blå sygesikringskort giver dig adgang til lægehjælp på samme vilkår som borgerne i det pågældende land.

Derfor kan du risikere at skulle betale en del af behandlingen selv, hvis dette er gældende for borgerne i det land, du opholder dig i.

Husk at gemme kvitteringerne ved eventuelle udgifter. Du kan bestille og forny dit EU-sygesikringsbevis via borger.dk og læse alt om dækningen hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

 

Rejseforsikring

I forlængelse af EU-sygesikringskortet er det en god ide at have en rejseforsikring med på rejsen.

Det blå sygesikringskort dækker kun dele af eventuelle sundhedsydelser på offentlige behandlingssteder i udlandet, hvis der er tale om tilfælde af akut tilskadekomst eller sygdom.

Hvis du skal behandles på et privathospital, eller bruge hjemtransport, så er det kun en rejseforsikring, som kan dække det. Det er derfor en god ide at bestille en god rejseforsikring, inden du tager på kør-selv-ferie i eller udenfor EU.

Bilferie i lejet bil

Hvis kør-selv-ferien foregår i en lejebil og en anden person skal køre den bil, som du har lejet i dit navn, skal du bruge en fuldmagt. Den skal du vise til myndighederne, hvis bilen bliver stoppet under rejsen.

Er det planen at leje en bil til den forestående kør-selv-ferie, mens din egen står derhjemme? Så anbefaler vi, at bilen klargøres til at stå stille i længere tid. 

Det er særligt en god ide at køre ud til din mekaniker og få tjekket bremserne. De kan nemlig udvide sig, mens din bil står stille i sommervarmen.

Derfor kan det ske, at bilens bremser har sat sig fast, når du kommer hjem fra din bilferie i udlandet.

Hvis du har planer om at være væk i længere tid, så kan det også være en god ide at aftale med venner, familie og eventuelt naboer, at de kan køre en tur i din bil en gang imellem.

Det skyldes, at moderne biler bruger strøm, selvom de står stille. Det vil altså sige, at bilens batteri kan blive opbrugt, mens du er på ferie. Hvis det sker, så kan du hverken komme ind i bilen eller starte den. Derfor anbefales det at oplade batteriet helt, inden du rejser, eller få nogle til at køre en tur i din bil indimellem, mens du er på væk.

Undersøg din rute, vej- og vejrforhold

Sidst men ikke mindst kan det være en god ide at undersøge din rute og købe et fysisk kort, inden du drager ud på din kør-selv-ferie.

Hvis teknologien svigter, GPS’en ikke virker og telefonen er løbet tør for strøm, kan det være en ekstra sikkerhed at have et godt gammeldags kort med sig. 

Derudover kan du med fordel undersøge trafikken på motorvejene, da flere lande har indført begrænsninger for, hvornår lastbiler må køre ad motorveje.

På disse tidspunkter af dagen kan du derfor være mere sikker på, at du ikke kommer til at sidde fast i trafikken.

Er din bil klar til et andet klima?

I forlængelse heraf er det en god ide at undersøge de kommende vej- og vejrforhold og sikre, at din bil er klar til dem.

Er du eksempelvis på campingferie oppe i bjergene, hvor du skal køre med en campingvogn eller i en autocamper, kan det være fornuftigt at kontakte campingpladsen og spørge ind til kvaliteten af vejene.

Du kan læse mere om bjergkørsel med campingvogn og forberede dig på turene op ad smalle, stejle grusveje.

Vil du sætte dig godt ind i bilferier, kan du finde mange gode råd hos de FDM