Er dit bilbatteri dødt? Sådan hjælper SOS Dansk Autohjælp

Publiceret:2/5 - 2024
Skrevet af:Benjamin
Læsetid3 min.
Autoredder ses fra siden stå ved bil. Er i gang med at jumpstarte bilen med booster.

Hvis dit bilbatteri er gået helt dødt, kan det i mange tilfælde ordnes på stedet med en booster. Se her hvordan.

Autoredder der står og smiler

Hvis din bil ikke vil starte, kan det skyldes, at bilbatteriet er løbet tør. Hvis det er tilfældet, kan SOS Dansk Autohjælp hurtigt hjælpe dig videre ved at booste batteriet.

 

Hvorfor er mit bilbatteri løbet tør for strøm?

Der kan være mange grunde til, at dit batteri er fladt. I mange tilfælde skyldes det, at bilbatteriet er løbet tør for strøm, fordi eksempelvis radioen eller lygterne har stået tændt, uden at motoren samtidig har været tændt.

Fordi motoren lader batteriet i, løber det derfor tør for strøm, hvis du bruger strøm på bilen i længere tid uden, at motoren er tændt.

 

Hvordan boostes et bilbatteri?

Når bilen ikke vil starte, og det skyldes, at batteriet er løbet tør for strøm, kan SOS Dansk Autohjælp booste det på stedet. Det tager kun få minutter, og så er du kørende igen.

En boostning foregår ved, at en af vores autoreddere monterer to elektroder i bilens motorrum og sender en kraftig strømpuls til batteriet. Dette giver batteriet nok strøm til at kunne tænde motoren, som efterfølgende begynder at lade batteriet op igen.