I flere europæiske lande skal du betale for at køre på motorvejsnettet og motortrafikveje – herunder også over broer eller gennem tunneler.
Det kan f.eks. være når du kører på ferie med familien – her kan det være en fordel at sætte sig ind i, hvordan man skal forholde sig til vejafgifterne.
Dog gælder der ikke de samme regler, når du rejser gennem Europa. Derfor må du forvente, at der er forskellige regler for, hvordan du betaler for at køre på vejene i de forskellige europæiske lande.
Læs mere her og bliv klogere på vejafgifter i Europa, hvilke regler der gælder i hvilke lande, og hvordan du køber vignetter.
Hvad er vignetter?
Et slags officielt klistermærke, man køber i det givne land og sætter i bilens forrude.
Vignetten fungerer som en form for vejafgift, der efterhånden anvendes i flere europæiske lande som betaling for at køre på forskellige vejstrækninger – herunder motorvejsnet og motortrafikveje.
Skal du sydpå på ferie, er det derfor en god idé, at du sætter dig ind i, hvilke vignetter du skal have i bilruden for at få lov til at køre på vejene. Vignetterne kan købes på tankstationer, ved grænserne og på posthuse i det givne land.
Det er før set, at der har været falske vignetter i omløb i Europa, og det er fortsat et stort problem år efter år. Husk derfor at gemme kvitteringen på vignetten i tilfælde af, at der skulle opstå problemer med falske vignetter.