Værd at vide om kørsel i glat føre
Der falder i gennemsnit 765 mm regn i Danmark om året. 40 % af årets nedbør falder i de fire måneder fra august til november. Udvis respekt for regnvejr. Det giver ændret føre, ligesom glatte veje gør det om vinteren.
Før kørsel
TJEK DÆKENE
Dækkene skal have mindst 3 mm dybde, for at bilen kommer sikkert gennem et regnskyl. Jo mindre mønster, jo større risiko for akvaplaning.
TJEK RESERVEHJULET
Vær forberedt på punktering. Småsten bliver skyllet ud på vejene og giver flere punkteringer, så tjek reservehjulet.
TJEK VISKERBLADENE
Det er farligt, hvis du ikke kan fjerne regn fra ruden
Under kørsel
LYGTER
Sørg for at baglygterne er tændt. Nye biler tænder ikke lygterne
automatisk, baglys er meget vigtigt i regnvejr.
HASTIGHED
Sænk hastigheden og hold afstand. Bremselængden er væsentlig
forøget på våd vej, og samtidig er sigtbarheden dårligere i regnvejr.
VÅDE TRAFIKANTER
Vær ekstra opmærksom på fodgængere og cyklister. De orienterer sig
ofte dårligere i regnvejr pga. hætter og paraplyer.
BLANKT VAND PÅ VEJEN
Pas på akvaplaning. Farten skal ned, når der står blankt vand på vejen.
VANDPYTTER
Pas på store mængder vand. Kører du gennem med fuld fart, kan
vandet skade bilens elektriske system. Det gælder selv helt nye biler.
GLAT FØRE
Kør forsigtigt efter en lang tørkeperiode. Når regnen opbløder lang
tids skidt og dækrester, bliver det som at køre i brun sæbe.
SOS Dansk Autohjælp ønsker dig en god tur!