Men hvad er kølervæske egentlig, hvad er forskellen på de forskellige typer kølervæske, og hvordan ved man, hvilken kølervæske man skal bruge til sin bil?
I denne guide har vi samlet alt, du skal vide om kølervæske. Læs med her og bliv klogere på, hvilken funktion kølervæske har, hvordan du hælder kølervæske på bilen, og hvad forskellen egentlig er på grøn og rød kølervæske.
Hvad er kølervæske?
Kølervæske er vand, der er blandet med glykol for at sænke frysepunktet. Kølervæsken er med til at sørge for, at bilens køler ikke fryser til om vinteren. Kølervæsken indeholder desuden additiver og et farvestof, der er med til at smøre motorens dele og mindske risikoen for rust og slid.
Derudover har kølervæsken den vigtige funktion, at den hjælper med at regulere temperaturen i bilens motor og forhindrer den i at overophede. Bilens motor bliver nemlig meget varm, og her hjælper køleren med at køle motoren ned.
Når motoren når en bestemt temperatur, sender køleren kølervæsken ud i motoren for at køle den ned. Af samme årsag hedder det kølervæske; fordi det bruges til bilens køler.
Kølervæskens vigtigste formål er:
- Frostsikring af bilen.
- Nedkøling af motoren.
- Smøring af motorens dele.
- Mindske risikoen for rust og tæring i køleren.