ABS-bremser: Hvad er det, og hvordan virker de?

Publiceret:23/4 - 2024
Skrevet af:Rune
Læsetid12 min.
Bil kører gennem kraftig regn

I tilfælde af en nødsituation er det vigtigt at kunne bremse hårdt op uden at miste kontrollen over bilen – det kan nemlig føre til farlige situationer som eksempelvis udskridning. Her spiller bilens ABS-bremser en helt afgørende rolle.

I tilfælde af en nødsituation er det vigtigt at kunne bremse hårdt op uden at miste kontrollen over bilen – det kan nemlig føre til farlige situationer som eksempelvis udskridning. Her spiller bilens ABS-bremser en helt afgørende rolle. 

Men hvad er ABS-bremser egentlig, hvordan virker de, og hvad betyder det, hvis ABS-bremserne lyser? 

Læs med her og bliv klogere på ABS-bremsesystemet. Vi har samlet alt det, du skal vide om ABS-bremser herunder. 

Hvad er ABS-bremser? 

ABS-bremser, også kaldet for “Anti-lock Braking System”, eller på dansk anti-lock bremsesystem, er en sikkerhedsfunktion på nyere biler, der gør at bilen ikke bremser for hårdt op. Det kan nemlig medføre, at man, som fører, risikerer at miste kontrollen over bilen.

Det kan bedst beskrives som et intelligent bremsesystem, designet til at give maksimal kontrol i forbindelse med nødbremsesituationer. Når bilen bremser op, forhindrer ABS-bremserne nemlig, at hjulene blokerer. 

Dermed hjælper ABS-bremsesystemet bilens fører med at beholde kontrollen over køretøjet.

 

ABS-systemet består af i alt fire komponenter: 

Sensorer: Sensorerne fortæller ABS-bremsen, hvilket hjul der er ved at bremse og dermed hvor blokeringen sker. Det fungerer ved, at ABS-systemet sammenligner hastighederne på alle bilens hjul og herefter sender signal til styreenheden. Dette signal udløser en respons, hvor ABS-systemet justerer bremsekraften på det pågældende hjul ved hjælp af såkaldt pulserende bremsning. Det sikrer, at hjulet ikke bliver blokeret, når man bremser hårdt op. 

Ventiler: I hvert bremserør sidder en ventil, der har forbindelse til ABS’en. Deres formål er at regulere trykket i bremseledningerne. Ventilerne skaber et pulserende tryk, der forhindrer hjulene i at låse sig og giver derved føreren af bilen mulighed for at styre bilen – selv ved kraftige opbremsninger. 

Pumpen: ABS-pumpen fungerer ved at genskabe det tryk i bremsesystemet, som ventilerne leder væk.

Kontrolenheden: Bilens elektronik holder øje med den hastighed, som hjulene kører rundt med. Desuden sender kontrolenheden signaler til ABS-ventilerne for at regulere trykket i bremseledningerne.

Ofte stillede spørgsmål om ABS-bremser

Historien om ABS-bremsesystemet 

ABS-bremsesystemet blev oprindeligt opfundet til fly for at forhindre hjulene i at blokere under landing, men først i 1970’erne begyndte man i USA at bruge ABS-bremser til personbiler. Den første personbil, der var udstyret med ABS-bremser var en Mercedes S-klasse.
Mange ældre biler i dag er fortsat ikke udstyret med et ABS-bremsesystem, hvilket kan være problematisk i nødsituationer. I dag er ABS-bremser en afgørende komponent i alle moderne biler. 

Hvordan virker ABS-bremser? 

ABS-bremsesystemet fungerer ved, at der sidder en censor ved hvert hjul, der står for at registrere både opbremsninger og bilens fart.
Det der typisk sker i en ulykkessituation, hvor man som fører har behov for at bremse hårdt op, er, at bremserne bliver blokeret. Når bremserne blokeres, kommer bilen ud af kontrol, hvilket skaber en faretruende situation for både føreren og medpassagererne.  

Når bremserne blokerer hjulene, mister føreren kontrollen over bilen, da det ganske enkelt ikke er muligt at styre hjul, der er blokerede. Her går ABS-bremsesystemet ind og forhindrer blokeringen af bremserne i at opstå og reducerer samtidig trykket på hjulene.
Den pulserende bremsning, som ABS-bremserne skaber, gør, at man som fører vil mærke en puls fra bremsepedalen, når man træder på den. Det sker, fordi ABS-bremsesystemet åbner og lukker sine ventiler. 

Hvad sker der, hvis jeg “pumper” bremsen? 

Mange tror fejlagtigt, at de skal pumpe bremsen, når ABS-bremsesystemet aktiveres. Det er formentlig fordi det var normal procedure, inden ABS-bremserne blev standard i moderne biler. 

Når man pumper bremsen, kan ABS-bremserne ikke fungere efter hensigten. Fordi ABS fungerer ved automatisk at justere bremsekraften, hvilket forhindrer at hjulene låser, kan man risikere at modarbejde ABS-bremsesystemet. 

Derfor er det eneste, man skal gøre som fører af bilen, at koncentrere sig om at styre. 

Hvad betyder det, hvis ABS-bremser lyser?

Hvis ABS-bremserne lyser, indikerer det som regel et problem eller en fejl i ABS-systemet. Det kan enten være en midlertidig systemtest, en fejl i en af ABS-sensorerne eller problemer med ABS-pumperne eller ventilerne. 

Elektriske problemer, såsom brud på ledninger, kan også gøre, at ABS-lampen begynder at lyse.   

Når ABS-ikonet i instrumentpanelet lyser, er det vigtigt at reagere hurtigt og få det fikset hurtigst muligt. Det betyder dog ikke, at bilen ikke kan bremse. Den vil blot blokere bremserne, hvis du træder for hårdt på bremsen, fordi ABS-funktionen ikke fungerer, som den skal. 

Autoredder sidder i teknikerbil og smiler samtidigt med at han kigger direkte i kameraet

Vejhjælp med eller uden abonnement – få hjælp nu

Er uheldet ude og kan du ikke køre videre i din bil og har brug for vejhjælp? Kontakt SOS Dansk Autohjælp ved at ringe 70108090 og få hjælp med det samme. Vi kan hjælpe med akut vejhjælp til personbil og MC med eller uden abonnement - vi er gennemsnitligt fremme på under 45 minutter.