Sådan identificerer og fikser du fejl på din elbil

Publiceret:23/4 - 2024
Skrevet af:Rune
Læsetid12 min.
Ladekabel til elbil sat i ladeboks

Vi har samlet nogle af de typiske fejl, der kan være på elbiler og giver dig tips til, hvordan du identificerer og fikser fejlene.

Elbiler er kendt for at være mere pålidelige og kræve mindre vedligeholdelse end benzin- og dieselbiler – blandt andet fordi der er færre bevægelige dele.

Dog kan elbiler stadig have fejl, der er gode at kende til, hvis du overvejer at blive elbilsejer. 

Hvilke ulemper er der ved elbiler?

Selv om elbiler er blevet et populært valg for mange, så har fremtidens biler en række ulemper sammenlignet med biler med forbrændingsmotorer. 

Det er derfor en god idé at være opmærksom på, hvilke problemer der kan være med elbiler, og hvordan du forholder dig til dem, hvis du oplever nogle af disse fejl og mangler. 

En af de typiske fejl, som de fleste elbilsejere oftest rapporterer om, er problemer med rækkevidden og muligheden for opladning på farten – særligt på grund af de manglende hurtigladestandere rundt omkring i landet.

Årsagen til de mange fejl på elbiler kan muligvis hænge sammen med, at elbilernes udbredelse stadig er forholdsvis ny. Ikke desto mindre er det en fordel at vide, hvad man skal holde øje med, hvis man vil undgå alvorlige fejl på sin elbil. 

Læs med her og bliv klogere på, hvordan du identificerer og fikser fejl på din elbil. 

Gode råd

dame taler i sin telefon

Problemer, der kræver en tekniker

Hvis din elbil giver dig meddelelser som "Laderen venter på tilgængelig strøm" eller "Laderen kan ikke etablere forbindelse til serveren", bør du forvente, at det sandsynligvis kan tage tid at fikse fejlen. Denne type udfordringer kan typisk ikke løses uden hjælp fra en tekniker på stedet. 

Det samme gælder, hvis ladestikkene har bestemte defekter, der forhindrer dem i at sidde korrekt fast i bilens stik. Det er nemlig endnu en type fejl, der oftest vil kræve professionel hjælp og muligvis reservedele for at blive lavet.

Ekstra: Hvorfor lader min bil langsomt? 

Har du identificeret en fejl på din elbils oplader, kan det muligvis skyldes en af følgende ting: 

Batteriet er koldt 

Batteriets temperatur har betydning for, hvor hurtigt det bliver ladet op. En kold vinterdag, hvor batteriet ikke er blevet varmt, har det nemlig sværere ved at tage imod strømmen lige så hurtigt som på en varm dag. 

Batteriets ladeprocent

Batteriet på en elbil tager bedst imod strøm i starten af en opladning. Efterhånden som cellerne i batteriet bliver fyldt, vil effekten derfor dale. Det betyder, at der er forskel på