Sådan gør du din elbil klar til årstiden
Er du i tvivl om, hvordan du gør din elbil klar til de forskellige årstider? Vi guider dig her til, hvordan du gør din elbil klar til forår, sommer, efterår og vinter.
Når årstiden skifter, kan der opstå forskellige udfordringer, man som elbilsejer skal tage højde for. At forberede din elbil til de skiftende vejrforhold er derfor afgørende for at opretholde en optimal ydeevne og forlænge levetiden på din bil.
Fra håndtering af kølesystemet til valg af den rigtige dæktype – vi gør dig klogere på alt, hvad du behøver at vide for at sikre, at din elbil er rustet til årstiden.
Efterår og vinter
Om efteråret og vinteren er det særligt vigtigt at du husker at gøre din elbil klar til at kunne modstå det kolde vintervejr. Vi har samlet nogle af de ting, du skal være særligt opmærksom på at klargøre, inden du kører ud på vejene i efterårs- eller vintervejret.
Har du akut brug for vejhjælp, kan du altid kontakte os – vi udfører nødreparationer på stedet, uanset hvor du befinder dig.
Husk vinterdæk
Når det bliver koldere udenfor, er det en god idé at huske at få sat vinterdæk på din elbil. Det kan nemlig bidrage til at reducere bremselængden og dermed gøre det lettere at manøvrere i glat føre.
Kontrollér dæktrykket
Husk at tjekke dæktrykket på din elbil – når det bliver koldere udenfor, falder trykket i dækkene nemlig. Det har både en indflydelse på rækkevidden og sikkerheden. Du kan finde det anbefalede dæktryk i bilens manual.
Varm batteriet op før ladning
Hvis det er muligt, kan det være en god idé at varme batteriet op før en hurtigladning – det kan spare dig tid ved ladestanderen.
Hold øje med elbilens rækkevidde
De faldende temperaturer kan have en indvirkning på elbilens batteri – derfor kan vintervejret have en betydning for din elbils rækkevidde. Det skyldes, at batteriet bruger ekstra energi på at opvarme bilen under kørslen, og derfor mister din elbil strøm hurtigere om vinteren. Det resulterer i, at din elbil kører færre kilometer på en opladning.
For at undgå at stå i en situation, hvor du mangler strøm på din elbil, kan det derfor være en fordel at forberede dig på, hvordan kulden påvirker rækkevidden.
Planlæg din rute
Når vinteren rammer, er det helt centralt at planlægge din rute hjemmefra for at sikre en bekymringsfri køreoplevelse. På den måde kan du planlægge den korteste vej til din destination, så du undgår at skulle bekymre dig om din elbils rækkevidde.
Overvej også at finde ladestationer langs ruten på forhånd, så du er sikker på, at du har nem og hurtig adgang til hurtigladestandere, mens du er på farten.
Du kan med fordel bruge ruteværktøjerne i din elbil til planlægningen af din rute.
Kend din elbils ladehastighed
Ladehastigheden på din elbil er særligt vigtig at være opmærksom på, inden du skal ud på tur i det kolde vintervejr. Undersøg hvor hurtigt din bil oplader fra 10 til 80 procent, så du ved, hvor mange minutter det tager at lade batteriet op.
Vær opmærksom på, at det ikke er alle ladestationer, der leverer samme hastighed – derfor kan det være en fordel at planlægge hvor der findes lynladere på ruten.
Vær bevidst om længere ladetider
Når det er koldt udenfor, har det indflydelse på hvor hurtigt din elbils batteri lader op. Derfor er det en god idé at være bevidst om længere ladetider, inden du begiver dig ud i kulden, og sørge for at planlægge ud fra det.
Forår og sommer
Når de varmere måneder nærmer sig er der nogle lidt andre ting, du skal være opmærksom på som elbilsejer. Læs mere her:
Kontroller dæktrykket
Når foråret og sommeren nærmer sig, er det afgørende at give dækkene på din elbil den rette opmærksomhed for at sikre en optimal køreoplevelse. Sommervarmen kan nemlig føre til friktion mellem dækkene og vejen.
Ved at kontrollere dæktrykket kan du reducere risikoen for overophedning, hvilket kan være kritisk – både for dækkenes levetid og din sikkerhed. Derudover kan et optimalt dæktryk forbedre din elbils effektivitet og sikre, at den kører længere på en opladning.
Tjek elbilens kølesystem
For at sikre god komfort i din elbil om sommeren, er det vigtigt at kontrollere kølesystemet. Sørg for, at det fungerer, som det skal – specielt hvis du planlægger en længere sommertur i din elbil. Regelmæssig kontrol af køleindstillingerne kan nemlig være med til at forbedre kølesystemets ydeevne, så du undgår at der bliver for varmt i kabinen.
Batterivedligeholdelse i varmt vejr
Når det bliver varmere i vejret, kan det have en betydelig effekt på elbilens batteri og være med til at sænke batteriydelsen. De høje temperaturer kan dermed have en betydning for elbilens rækkevidde, eftersom batteriet hurtigere bliver tømt.
Undgå at overoplade din elbil
Selvom det er fristende at lade sin elbil helt op, kan det være en fordel at undgå overopladning af bilen, når det er varmt udenfor. Overopladning kan resultere i en stigning i den interne varmeudvikling i batteriet, hvilket potentielt kan have indflydelse på batteriets langsigtede ydeevne.
Parker i skyggen
For at regulere batteriets temperatur, kan det være en fordel at parkere i skyggen, hvis det er muligt. Det hjælper med at minimere den direkte eksponering for solen.
Lokalisér ladestationer
Sørg for på forhånd at lokalisere ladestationer, så du er sikker på, hvor på ruten de befinder sig. På den måde undgår du at løbe tør for strøm, mens du er på farten.
Sørg for forafkøling
Hvis du planlægger en længere sommer-roadtrip, kan det være en god idé at forafkøle din elbil, så den indvendige temperatur i bilen er som du ønsker. På den måde kan du øge komforten i din elbil og samtidig spare på energien.
Udnyt regenerativ bremsning
For at forbedre energigenvindingen og udvide din elbils rækkevidde, kan det være en fordel at udnytte regenerativ bremsning. Det vil sige, at din elbil genvinder energi under deceleration og bremsning, hvilket sikrer et optimeret energiforbrug og sikrer en længere rækkevidde.
Generelle tips til at forberede din elbil til årstiden
Vi har samlet nogle tips, som du med fordel kan gøre brug af for at forberede din elbil til skiftende årstider og bevare dens ydeevne året rundt.
Opbevar ladekabler indendørs
Sørg for at opbevare ladekablerne til din elbil indendørs, når det er frostvejr udenfor. På den måde holder du dem fri for is og sne og undgår problemer med opladning af din bil.
Inspektion af din elbil
Det kan være en god idé at foretage en grundig rengøring af din elbil – både indvendigt og udvendigt. Sørg for at inspicere både bremser, forlygter- og baglygter samt vinduesviskere.