/

SOS Dansk Autohjælp åbner ny station i Brøndby

SOS Dansk Autohjælp bil.

Der er travlt hos SOS Dansk Autohjælp i hovedstadsområdet. Derfor udvider SOS Dansk Autohjælp, Sjælland med en ny station i Brøndby.

- Vi har succes med vores teknikerbiler, hvor vi giver hjælp på stedet, så kunderne kan køre videre i egen bil. Derfor har vi brug for en udvidelse med flere teknikerbiler, siger Reno Nebelong-Ibsen, der er driftschef på Sjælland og samtidig daglig leder på den nye station, der får adresse på Park Allé 349 i Brøndby.

Fremover kommer reddere fra hele distrikt Sjælland til at stifte bekendtskab med den nye station, for udover biler og garage kommer faciliteterne til at rumme en stor kantine og konferencerum, hvor der kan afholdes kurser og uddannelse.

- Det er ikke et mål for os at have flest mulige stationer, for vi foretrækker at have vores redningskøretøjer ude på vejene. Men i hovedstadsområdet, hvor vi har rigtig mange assistancer, giver det mening at åbne en ny station. At bygningerne så samtidig giver os mulighed for at samle redderne lokalt til kurser og uddannelse er et ekstra plus, siger netværkschef i SOS International, Hans Erik Hansen.

SOS Dansk Autohjælp har fokus på at holde redderne opkvalificerede både i forhold til service, sikkerhed og nye it-baserede løsninger.

Den nye station på park Allé i Brøndby får stationsnummer 607, og vognene er udskudt fra Køge. Den nye station deler adresse med station 604, SOS Dansk Autohjælp Bjærgning København.


Kontaktoplysninger:
Driftschef Dansk Autohjælp Sjælland, Reno Nebelong-Ibsen: 6098 7850rne600@sosdah.dk