Kundeservice
Kontakt os på telefon eller mail
Skriv på kundeservice@dah.dk
Så vender vi tilbage hurtigst muligt.
Privat
Kan jeg tilmelde regningen til PBS?
Ja, det kan du. Tilmeld dig til PBS, så sparer du et evt. girokortgebyr, da vi ikke opkræver gebyr ved PBS betaling. PBS-nummeret er 02263270,og debitornummeret er 00001.
Du kan gøre det i din netbank eller på MIT DAH under Mine Betalinger.
Er der selvrisiko på et SOS Dansk Autohjælp-abonnement?
Nej, der er ikke selvrisiko på et abonnement, der er tegnet direkte hos SOS Dansk Autohjælp.
Hvor lang er opsigelsen på et SOS Dansk Autohjælp-abonnement?
Abonnement gælder i mindst seks måneder. Fem måneder efter ikrafttrædelsesdatoen kan du opsige abonnementet skriftligt med en måneds varsel til udløbet af en måned. Opsigelse kan ske på MIT DAH på dah.dk under Min Profil.
Hvornår træder mit abonnement i kraft?
Abonnementet træder i kraft og assistancen kan rekvireres, når betalingen er registreret, dog tidligst to døgn efter tegningstidspunktet. Alternativt kan abonnementet træde i kraft på en aftalt senere dato. Abonnementet dækker ikke skader eller behov for assistance, der er opstået inden abonnementet træder i kraft.
Skal SOS Dansk Autohjælp vide, hvis jeg skifter adresse?
Ja, det er vigtigt, at vi altid har de rigtige oplysninger på dig. Så er det meget nemmere for os at hjælpe dig, når du har brug for det. Hvis du har skiftet adresse, kan du logge ind på MIT DAH under Min Profil og ændre det eller kontakte Salg og Kundeservice på telefon 70 10 80 92 eller email kundeservice@dah.dk, så sørger vi for, at det bliver rettet med det samme.
Kan jeg få et nyt medlemskort?
Ja, hvis du har mistet dit medlemskort eller har brug for et ekstra, kan du bestille et nyt. Kontakt Salg og Kundeservice på telefon 70 10 80 92 eller på kundeservice@dah.dk. Alternativt kan du hente SOS Dansk Autohjælp's Vejhjælpapp, så har du altid oplysningerne lige ved hånden hvis uheldet er ude.
Vejhjælp for hørehæmmede
Hvis man er hørehæmmet og har akut brug for vejhjælp, anbefaler vi at man bestiller vejhjælp via vores digitale vejhjælpsservice
Vi har også mulighed for at sende hjælp via vores SMS service for hørehæmmede.
Har jeg samme dækning, når abonnement er tegnet via mit forsikringsselskab?
Nej, ikke nødvendigvis. Ved spørgsmål til din forsikringsdækning skal du kontakte dit forsikringsselskab.
Jeg har et spørgsmål til min faktura vedr. mit abonnement?
Du kan logge ind på MIT DAH og se oplysninger om dine abonnementer og dine betalinger. Du er også velkommen til at kontakte Salg og Kundeservice på telefon 70 10 80 92 eller via email til kundeservice@dah.dk.
Skal SOS Dansk Autohjælp vide, når jeg får nyt køretøj?
Ja, det er meget vigtigt, at du giver os besked, hvis du får ny bil, så vi får ændret registreringsnummeret. Det er den eneste måde, vi kan sikre os, at det er den rigtige bil der er dækket af dit abonnement, hvis uheldet skulle være ude. Du kan ændre registreringsnummeret ved at logge ind på MIT DAH og ændre det under Mine Køretøjer eller kontakte Salg og Kundeservice på telefon 70 10 80 92 eller på email kundeservice@dah.dk.
Hvordan kan jeg betale mine regninger?
Ved bestilling på dah.dk tilmeldes du automatisk betaling med dit betalingskort. Betaling sker ved automatisk overførsel fra betalingskortet den sidste bankdag forud den måned, hvor abonnementet skal dække for. Efter hver betaling vil du modtage en meddelelse på din mail. Du kan til enhver tid ændre betalingsoplysninger eller tilmelde PBS via MITDAH.
Kan jeg betale via automatisk kortbetaling?
Ja, det kan du. Tilmeld dig til automatisk kortbetaling, så sparer du et evt. girokortgebyr. Du kan tilmelde dit betalingskort på MIT DAH under Mine Betalinger.
Hvor kan jeg se abonnementsbetingelser?
Du kan altid finde betingelserne under det givne abonnement, du kigger på. Er du kunde i forvejen kan du logge ind på MIT DAH og se de specifikke betingelser på de abonnementer, du har hos os.
Kan jeg fortryde mit abonnement
Inden for 14 dage, kan du under visse omstændigheder fortryde dit abonnement. Se vores informationsside omkring fortrydelse
Erhverv
Hvilket nummer skal benyttes ved tilmelding af PBS?
PBS-nummeret er 02263270, og debitornummeret er 00001.
Er der selvrisiko på et SOS Dansk Autohjælp-abonnement?
Nej, der er ikke selvrisiko på et abonnement, der er tegnet direkte hos SOS Dansk Autohjælp.
Hvor lang er opsigelsen på et SOS Dansk Autohjælp erhvervsabonnement?
En abonnementsperiode for erhvervskunder er på 12 måneder. Abonnementet kan opsiges skriftligt med mindst en måneds varsel til udløb af en abonnementsperiode. Abonnementet fornys automatisk hvert år ved udløbet af en abonnementsperiode, medmindre en af parterne har opsagt abonnementet rettidigt. Opsigelse af abonnementet kan ikke ske ved kun at undlade at betale for en ny abonnementsperiode.
Kan virksomhedens trailer transporteres hjem fra Europa, hvis den bliver beskadigt?
Nej, det kan den ikke. Men er virksomheden dækket af et SOS Dansk Autohjælp-abonnement med Europadækning og kommer ud for et uheld i Europa (dog ikke Grønland og Færøerne) bugserer vi traileren til nærmeste værksted.
Hvornår træder abonnement i kraft?
Abonnementet træder i kraft og assistancen kan rekvireres, når betalingen er registreret, dog tidligst to døgn efter tegningstidspunktet. Alternativt kan abonnementet træde i kraft på en aftalt senere dato. Abonnementet dækker ikke skader eller behov for assistance, der er opstået inden abonnementet træder i kraft.
Skal det meddeles til SOS Dansk Autohjælp, hvis virksomheden skifter adresse?
Ja, det er vigtigt, at vi altid har de rigtige oplysninger på dig. Så er det meget nemmere for os at hjælpe, når der er brug for det. Hvis virksomheden har skiftet adresse, kan ændringer fortages via MIT DAH under Min Profil eller kontakte Salg og Kundeservice på telefon 70 10 80 92 eller kundeservice@dah.dk.
Kan der rekvireres nyt medlemskort?
Ja, hvis et medlemskort mistes eller der er brug for et ekstra, kan der bestilles et nyt. Dette gøres ved at kontakte Salg og Kundeservice på telefon 70 10 80 92 eller på kundeservice@dah.dk.
Skal SOS Dansk Autohjælp have besked, hvis virksomheden får nyt køretøj?
Ja, det er meget vigtigt, at SOS Dansk Autohjælp får besked, hvis virksomheden får nyt køretøj og abonnementet skal overføres. Det er den eneste måde, vi kan sikre os, at det er den rigtige bil der er dækket af dit abonnement, hvis uheldet skulle være ude. Registreringsnummeret kan ændres på MIT DAH eller ved at kontakte Salg og Kundeservice på telefon 70 10 80 92 eller på email kundeservice@dah.dk.
Hvordan bestilles der assistance ved nedbrud?
Hvis der er brug for vores hjælp, ringes der til vagtcentralen på 70 10 80 90. Det letter vores arbejde og sparer tid, hvis abonnementsnummeret eller reg.nr. på køretøjet er ved hånden. Alternativt kan SOS Dansk Autohjælp's Vejhjælpsapp benyttes. Her kan der med få klik bestilles assistance, og via telefonens GPS fortælle os præcis hvor nedbruddet er.
Kan virksomhedens køretøj blive transporteret hjem fra Europa, hvis den bliver skadet?
Nej, det kan den ikke. Med et erhvervsabonnement fra SOS Dansk Autohjælp med Europadækning, bugserer vi bilen til nærmeste værksted, hvis der opleves nedbrud i Europa (dog ikke Grønland og Færøerne). Er der brug for hjælp, ringes der til vagtcentralen på (+45) 70 10 80 90.
Hvordan får jeg fyldt min SOS Førstehjælpskasse op?
SOS førstehjælpskassen kan fyldes op ved at logge ind på MIT DAH under punktet Min Førstehjælp. Tryk på Bestil Genopfyldning, marker hvad der mangler og tryk bestil.
Har virksomheden samme dækning, når abonnement er tegnet via et forsikringsselskab?
Nej, ikke nødvendigvis. Ved spørgsmål til din forsikringsdækning skal du kontakte dit forsikringsselskab.
Kan jeg betale via automatisk kortbetaling?
Ja, det kan du. Tilmeld dig til automatisk kortbetaling, så sparer du et evt. girokortgebyr. Du kan tilmelde dit betalingskort på MIT DAH under Mine Betalinger og her kan du også hente dine fakturaer.
Hvordan fungerer automatisk betaling?
Når din virksomheds abonnement skal fornyes og abonnementet er tilmeldt automatisk kortbetaling, så hæver vi beløbet på betalingskortet din sidste bankdag forud den måned hvor abonnementet skal være gældende fra. Du kan altid på MIT DAH under Mine Betalinger ændre det tilmeldte betalingskort. Her finder du også oversigt over dine betalinger og fakturaer.
/ Få et opkald fra vores kundeservice
Bliv ringet op
Vores kundeservice sidder klar til at hjælpe dig, med valg af abonnement eller andre spørgsmål. Udfyld formularen og modtag et opkald fra vores kundeservice.