Fair-use
Fair use hos SOS Dansk Autohjælp
Hos SOS Dansk Autohjælp lever vi af at hjælpe vores kunder. Det er vores fornemmeste opgave at give dig tryghed på vejene. Hele vejen ud. Og hele vejen hjem.
For at kunne tilbyde vores tjenester til flest mulige danskere, forsøger vi at holde priserne på et niveau, hvor alle kan være med. Nogle bruger deres vejhjælpsabonnement mere, mens nogle bruger det mindre, og i det store hele går det op sådan, at alle kan føle sig trygge på vejene.
Selvfølgelig er der tidspunkter, hvor man bare er mere uheldig og eksempelvis oplever flere punkteringer på en sommer. Sådan er det.
Enkelte gange kan vi dog se, at nogle kunder benytter deres vejhjælpsabonnement unormalt meget. Det kan eksempelvis være, hvis en ældre bil bryder ned gentagende gange på kort tid, og alternativet til at få udskiftet batteriet hos mekanikeren er at lade os komme ud og give det et nød-boost hver gang. Eller at en kunde forsætter kørsel med et dæk SOS Dansk autohjælp har nødtætnet, uden at få det permanent repareret hos en mekaniker, med den konsekvens at nødtætningen ikke holder.
Ovenstående er blot eksempler, som kan udgøre tidspunkter, hvor vi er nødt til at se på kunderelationen for at vurdere, om det stadig skal være muligt for kunden at være abonnent hos SOS Dansk Autohjælp.
Vi vil gerne understrege, at det altid er en individuel vurdering fra sag til sag, og vi tager ikke let på at opsige en kunderelation. Samtidigt retter vi altid henvendelse flere gange inden en kunderelation må opsiges, da ingen situationer er ens, og der kan være mange årsager til, at man i en periode har haft flere assistancer end vanligt.
Man kan sammenligne et vejhjælpsabonnement lidt med en forsikring. Alle kan nøjes med at betale et mindrel beløb, fordi alle ikke bliver ramt, og fordi alle kun benytter deres abonnement, når det er nødvendigt. På den måde er vi fælles om at sikre hinanden ude på vejene.
Retten til i særlige tilfælde at opsige abonnementet fremgår af vores betingelser.
Du kan læse de fulde betingelser her